Jagt i Södra Lappland
Fiskeri i Södra Lappland
Ferie i Södra Lappland
Tur forslag
Gården ved Bäsksele
Jagtområdet Hacksjö
Camp Marsvik
Byhuset Dikanäs
Oplev Södra Lappland
Vilhelmina
Se videoklip
Nyttige informationer og Vilkår
Kontakt
Links
Oversigtskort
Gæstebog
Stemnings billeder
Jagtknive - håndlavede

02.02.2011:
Nyt samarbejde med Lapplandart.dk - Eksklusive jagtknive (skandinavisk design), Samisk kunst og knive
Læs mere...

Vi samarbejder med:

Gæstebog

Gæsternes egne beretninger og billeder

 

 


 

Michael Ilsvard og Susi Engell (juli 2008)
 
Lappland????
Hvordan får man lige overtalt kæresten til at tage til Lappland??
Det var egentlig ikke så svært - hun blev tændt af forventningen om at skulle se en masse flot natur. Og hun blev ikke skuffet - tværtimod!!
 
Vi kørte fra København fredag morgen kl. 07.00 og nåede til Sundsvall kl. ca. 18.00 fredag - en tur på ca. 900 km. Dagen efter kørte vi de sidste ca. 450 km og var fremme i Vilhelmina kl. 14.00 lørdag.
 
Vilhelmina er en af de større byer i Lappland med alle de indkøbsmuligheder (til dagligvarer) man har brug for. Ligeledes er der flere tankstationer i byen.
   
     
Vi var deroppe i Juli måned og på den tid af året er det ikke mørkt om natten - det er faktisk så lyst at man tage tage billeder efter midnat udendørs uden brug af blitz!!!
 
Huset i Bäsksele, som indeholder alt hvad man skal bruge,  ligger lige ned til Vojmån som byder på ca. 55 km fiskevand. Fiskekort kan bla. købes hos naboen. 
 
       
   Og er man til fiskeri er Lappland et "paradis" for næsten ligegyldigt i hvilken retning man kører møder man søer, elve og små vandløb og fosse hvor der kan fiskes.    
       
   Der findes en rute der kaldes "Vildmarksvejen" ca 500 km som kan startes og sluttes i Vilhelmina. Kører man fra Vilhelmina og nordpå langs Malgomaj vil man opleve nogen meget flotte scenerier - bla nogen vandløb der bliver til en rivende strøm der strømmer ned over de kæmpesten der gavmildt er drysset ud over landskabet.    
       
       
       
   Længst nordpå på Vildmarksvejen ligger Fatmonakke der er en gammel samisk landsby.    
       
  Videre nordpå til Klimpfjeld hvor man kommer over trægrænsen og hvor der selv om sommeren kan være temmelig køligt og ugæstfrit men samtidig fascinerende fordi det er så langt fra hvad man ser i Danmark.

Så går turen sydpå og her kører man langs den norske grænse og nyder den storslåede natur.

   
       
 

 Syd for Gäddede kommer man til Hallingså vandfaldet som er sveriges næsthøjeste 43 mtr. men det dybeste - det ligger i bunden af en slugt og er klart et besøg værd. Man har en fantastisk udsigt over faldet og slugten fra udsigtsplatformen.

   
       
 

 Inden turen begynder at gå nordpå igen kommer man til Strömsund hvor man bla. andet har største koncentration af bjørne i Sverige. Derfra går det nordpå igen mod Vilhelmina.

Vi kørte Vildmarksvejen rundt på én dag - man kan sagtens bruge mere tid - der er meget at se og meget at tage billeder af. Det er helt igennem et meget betagende landskab t bevæge sig rundt i - hvadenten man er i bil, på cykel eller til fods.

Og det er mere end sandsynligt at vi skal derop igen...
   
       
       
  Til toppen    

 


 

Reno Kromanne, Jens Rasmussen og Søren Nielsen (September 2008)
   
En oplevelsesrig efterårs tur:
 
Vi var tre arbejds kollegaer der besluttede at afholde en uges ferie i ” Södra Lappland” med udgangspunkt i Bäsksele - turguiden var ”Vildmarksjagt”.
   
     
Køreturen som ca. skulle tage 15 timer, blev forberedt med medbragt mad og drikke, samt chauførskift. Bilen var pakket med alt tænkeligt udstyr til vandring, fiskeri, m.m., og starten hjemmefra gik kl. 20:00 med forventet ankomst ved middagstid den følgende dag.
 
Så længe det var mørkt, blev tiden i bilen brugt til hyggeligt samvær, skiftende sove tider og pauser med mellemrum til indtagelse af mad og drikke, samt strække ben.
 
   
Da det blev lyst, var udsigten fra bilen, en positiv overraskelse, direkte ankommet fra det flade Danmark, brændte billederne sig fast på nethinden, klipper langs med vejene, enorme vidder i form af store skovområder med elve, meget kuperet terræn og store søer.
I baggrunden af sceneriet var der hele tiden klipper af varierende højde og efterårsfarverne gjorde deres til de fuldendte billeder, med mange overraskende og flotte scenerier.
   
       
   Vel ankommet til bestemmelses stedet i Bäsksele, fik vi pakket ud og kørte en kvik tur til Vilhelmina som var nærmeste indkøbsmulighed. Efter supplement af div. fødevarer var vi klar.    
       
     Huset i Bäsksele var rigtigt dejligt, med en fin udsigt over elven Vojmån og kun beliggende 10 km fra Vilhelmina.  
       
       
   Udflugtsmål var der uendeligt mange af:    
    Vi fik prøvet at trollefiske i en båd med påhængsmotor, på en sø hvor vandet var så klart, at det var muligt at se bunden meget dybt i vandet, samtidig var der ikke en vind der rørte sig, så vandspejlet var glat og blankt, og udsigten fra og til søen var malerisk flot.   
       
 

 En anden dags tur bragte os ud til noget at det flotteste natursceneri, en fos med store sten draperet dekorativt i et enormt område. Trappestens fossen var også et flot syn, selv på en årstid hvor der ikke er specielt meget vand.

   
       
 

 Et besøg i Vilhelmina i løbet af ugen, hvor vi kontaktede turistinformationen, og handlede flere steder i byen, gav et uudsletteligt indtryk af naturlig venlighed, som vi blev mødt med alle steder.

   
   En af dag turene gik til ” Fatmomakke” en samisk by, og ligesom de øvrige udflugter, var også denne en spændende og anderledes oplevelse.  
       
   Den samme dag travede vi en tur i fjeldet med snefog om ørerne, og en fornemmelse af toppen som værende ret tæt på, hvilket selvfølgelig ikke var tilfældet og det gav en længere tur end først antaget, men ikke mindre interessant.    
 
Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang vi ser ” Södra Lappland” .
 
MVH
 
Reno Kromanne
Jens Rasmussen
Søren Nielsen
 
       
   Til toppen    

 

 


 

Otto Ejsings jagttur (august 2009)
 

 Der var ultimo august 2009 en forholdsvis pludselig indskydelse til at bruge en uge på jagt i Sverige. Jeg afsøgte markedet, og husker en mail med en svensk turistmand, som spurgte i en mail om jeg var ensam.

Der var jo tale om en solo-jagt, denne gang, men valget faldt nu på en hjemlig udbyder: www.vildmarksjagt.dk. Jeg ønskede et sted med mulighed for at jage nordens sorte hønsefugle; tjur og urfugl, i Sverige kaldet henholdsvis tjäder og orre.

   
   

 Med dags varsel kunne Vildmarksjagt anvise et primitivt, men hyggeligt logi, med udsigt til en hyggeligt brusende elv, plus "sele" hvilket vist er et svensk egnspræget udtryk for stille lavvandet afsnit af elv.

Sproget var en hyggelig udfordring, med variationer af forståelse fra de lokale i Södre Lapland. Med kort varsel var der overbooket, og det var med lidt pression at det lykkedes at få et ikke helt turist-klargjort logi, men det var præcist som jeg ønskede; småt, fredfyldt og afvekslende fra det danske stress......... at sætte i værk..... Lille hytte, vand i elven, frisk luft og.......... 6 andre danske gutter (i udgangspunktet ukendte for mig), i en hytte 1 km borte.

 
   Første dag blev jagtkort indløst, efter at håret var klippet i den lokale "hårfixaren". Toyota-bilen havde klaret turen opover de svenske veje med bravour, og nu måtte den med GPS finde udgangspunktet for jagten. Det gik fint, og efter første jagttur blev resten af dagene uden GPS, men med kompas og kort.    
   

 Det gik hyggeligt og trygt. Ja, det vil sige, efter en time fandt jeg nogle efterladenskaber, sådan lidt sorte i det. Tydeligvis ekstrementer, med bær; det kunne næsten kun være bjørn, men jeg fortsatte med at liste, og ikke lave lyd. Efter et par timers jagt blev det til en and på tasken, i et åbent vandområde, med udsyn flere kilometer frem.

Der var en dejlig stilhed og geværskuddet var et ordentlig brag; bagefter var der endnu mere stille. Så blev det tid til spisning af madpakke og drikning af vand, ikke fra det omgivende stillestående vand, men fra medbragt vand fra elven; det er sikkert nok. Sent den første jagtdag lykkedes det at nedlægge den første af de spændende nordiske hønsefugle, en jærpe. Det er en sjov gråspættet fætter som ikke er så vanskelig at nedlægge, når først fuglen er lokaliseret. Den hopper friskt rundt i træerne, med en kæk fjertop på hovedet. Den smager fantastisk efter at være tilberedt i gryde med salt, krydderier og smør.

 
 

 Dag nummer to gik jeg mange kilometer uden at se fugl. Jeg var lige ved at opgive håbet om at finde sorte fugle, uden hund.

At jage "på opfløj" var det som jeg regnede med. Jeg havde hjemmefra vurderet muligheden for gevær og besluttet at benytte haglgevær, med hagl nr. 4, 36 gram, gode gammeldagse blypatroner, som fortsat er tilladt i Sverige. Så ville jeg skyde når chancen var der, også "riffelagtigt" dvs. stillesiddende vildt. Det er et klassisk tema, om man skyder på vildt som ikke flyver, men jeg synes nu udfordringen var tilstede. Jeg fandt efterhånden frem til skovfyr af den rigtige højde og med bløde "tæpper" af revling og lyng under.

   
   

 Oplagte som område for de sorte fugle. Det skete flere gange at spøgelsesagtige fugle baskede væk få meter borte eller slyngede sig væk højt oppe i trætoppene.

Skoven var forholdsvis tæt, så det blev bare til små glimt i sekunder, ikke skudchancer. Men så kom belønningen. Et kuld urfugle. At bevæge sig frem mod de 5-6 fugle gik uden problemer, i et mere åbent område ved en vej, et kuld af årets kyllinger.

Der skulle være færre fugle i år end "normalen", så det bliver hyggeligt når der er mange fugle! 2 mørke unge urkokke blev det til. Tankerne gik i retning af den danske jægerpræst Blicher, som har nogle fine fortællinger om "jagt på hedens" fugle.

 
 

 Min jagt var blandt svenske skovfyr, men fuglene smagte godt; efter at være tilberedt over åben ild. Det blev lidt "obelix-agtigt", med slikkende flammer og utålmodighed.

Men til gengæld var det sammen med de 6 andre danske gutter som havde ophold i området. Ellers var jeg måske også blevet lidt for ensom; hvad gør man ikke for jagten?

   
   

 Tredjedagen kom jeg lidt sent i gang. Såmænd ikke søvnig, men der var da prøvesmagt whisky og danske øl. De andre danske havde slået sig på fiskestænger og de havde overskud til at være generøse med våde varer og historier fra Sjælland.

De fortalte om forskellige prøveordninger på Sjælland, men jeg holdt mig nu til at invitere dem over til en rigtig fisketur i det jydske, ved Karup å. De kan jo ikke fiske i Sverige hver uge!

Men solen var stået op, og det var vist den dag at helkropsvasken foregik om morgenen. Jeg har egentlig aldrig dyrket kolde vaskerier, men det virkede helt naturligt i den stille svenske natur. En hel dag med vandring i mere åbent terræn gav en and midt på dagen.

 
 

  Det var igen ved en stor stille sø. Anden lettede næsten en kilometer borte, i den modsatte ende af søen, og så fløj den fløj hele vejen rundt langs kanten for at se på den danske turist. Den havde måske troet det var en anden, og nu er den et tal i vildtstatistikken. Lidt trist egentligt. Men jeg følte mig meget fri, og lidt i fare for en eventuel bjørnebamse. Det var spænding da! Der var også en del vind, hvilket var tydeligt på dagens 2. etape oppe i et vildnæs mellem gamle træer, klippeblokke og terræn som må have været ret afsondret fra skovdriften.

Og så var det at jeg så dette store elggevir. Et par meter til venstre var der en mørk ryg. En stor svensk elg, med seks takker i geviret, tror jeg. fordi det blæste kom jeg tæt på. Jeg troede det var 10 meter, men da jeg skridtede ud bagefter, da var det 17 meter. De er store disse skovens konger. Jeg lænede mig ud fra mit skjul og tog et billede med mobilen. Billedet blev dårligt og 3 sekunder senere var elgen forsvundet. Borte væk i noget blødt skovbund. Mærkeligt at der ikke er mere lyd på når flere hundrede kilo bevæger sig.

   
   

 Det var fint at det ikke var en bjørn jeg havde mødt, men spændende. Og det var også denne sidste jagtdag at jeg skød tjuren. Igen et kuld kyllinger, men nu var det tjurer. Store som kalkuner og med disse mærkelige hoveder som var højt hævede med vantro blikke. formentlig sky fugle, men disse kyllinger havde vist en del at lære endnu. Jeg ved ikke om der havde været jægere før mig, men flokken var 4-5 brune fugle og kun en sort kok. Efter snigjagt, rundt blandt højtstammede fyrrer, kom muligheden.

Et skud brød stilheden og den sorte tjurkok lå baskende på jorden. Resten af flokken eksploderede i et virvar. Så var der stille, men et minut senere lettede en stor brun tjur et halvt hundrede meter ude og fløj direkte ind over hovedet på mig. Et flot syn. Men jeg havde den store sorte fugl, det var tilstrækkeligt. Igen en høst af årets avl. En anden gang må det blive "topjagt", vinterjagt med riffel. den tid den glæde.

 
 

Således blev en tanke om at gennemføre en jagt på de sorte nordiske hønsefugle til virkelighed. Herligt. Og skulle man holde sin viden om disse jagtområder for sig selv? Ærlig talt, så er der enorme områder i Sverige og Norge. Det er ganske virkeligt, særligt når bilen bevæger sig afsted i timevis. Det blev til kystvejen opover, via Stockholm; og nedover var det "Inlandsvägen" som gav plads, med afsluttende færge Göteborg-Frederikshavn. Er man midtjyde står valget mellem færge eller over broerne.

Variationer er der, og turen kan anbefales. Der er også same-kunst og andre fornøjelser. Jeg havde ikke tid til at bruge fiskestangen, men det ville da være oplagt på en sommertur. Så må familien med. At anbefale.

Med venlig hilsen

Otto Ejsing

 
       

  


 

Max Hunt on tour : Ida og Bjørnen (September 2009)

       
   

Vi Kørte de mange timer til det smukke Vilhelmina, og sikke et syn der ventede os da vi tidlig om morgen nærmede os det flotte landskab, der var endeløse skove, store søer og fjelde så langt øjet rakte og alt sammen lå badet i de første sol stråler. Vi måtte holde ind til siden flere gange for at nyde denne morgen. Vildmarksjagt og Vildmarkscamp, havde ikke overdrevet, når de kaldte denne del af Sverige for ”mini Alaska”.

Læs hele artiklen ved at klikke på MaxHunt logoet.

 

  


 

Max Hunt on tour : Jagtrappport (September 2009)

       
   

Vi mødtes ganske kort med Bo fra Vildmarkscamp, der anviste os den nok bedst beliggende hytte i hele norden. En hytte der ligger helt malerisk ned til søen med højfjællet i baggrunden. Ingen strøm og ingen vand, men vildmark uden ende.

Herefter kører vi ind til Vildmarksjagt.dk, der venter på os med de to guider der skal føre os på fuglejagt.

Læs hele artiklen ved at klikke på MaxHunt logoet.

 

 

  • lunwendaixie
  • daixie
  • tuofudaikao
  • assignmentdaixie